Gynækomasti

Den hyppigste grund til udvikling af mandlige bryster er øget produktion af det kvindelige hormon østrogen eller nedsat produktion eller nedsat følsomhed over for det mandlige hormon androgen, der regulerer pubertetsprocesser, kønsdrift, legemsvækst, proteinstofskifte m.m.

Andre årsager til problemet kunne være brug af væksthormoner, steroider, og visse typer medicin mod blodtryk og mavesår.

Når der udvikles mandlige bryster efter 17-18 års alder, eller der er tale om brystudvikling på kun den ene side, skal der inden operationen undersøges for hormonale problemer og systemiske sygdomme.

​Mandlig brystudvikling klassificeres i 3 grader afhængig af mængden af hud overskud, fedtvæv og kirtelvæv der skal fjernes. Operationen inkluderer ofte fjernelse af overvokset brystkirtel, der suppleres med fedtsugning.

Operationen

Ved operationen fjernes brystvæv sammen med evt. fedtdepoter fra forsiden af brystmusklen.

Snittet bliver lagt i kanten af brystvorten, hvorved arret bliver næsten usynligt med tiden.
Man lader en lille smule af brystvævet blive tilbage bag brystvorten, for at undgå at
brystvorten bliver deform eller synker indad.
Fedtsugning kan supplere fjernelsen af brystvævet for at gøre området fladt og undgå fordybninger hvor brystvævet var.

Der bliver somme tider lagt dræn for at fjerne væske fra operationsområdet.
Du gives en komprimerende bandage på.

Operationen foretages oftest i fuld bedøvelse og varer 1-2 timer.

FØR & EFTER BILLEDER

FØR & EFTER BILLEDER

Edit Template

Efter operationen

Kompressionsvest: Der skal anvendes en kompressionsbandage eller kompressionsvest, som skal bruges i nogle uger nat og dag, for at undgå væskeansamlinger og hævelse. Dette aftales med kirurgen, og vejledning fås af AGATA.

Massage: Brystkassen skal masseres efter de første 2 uger, for af hjælpe med at få vævet blødt og jævnt igen. Massagen skal udføres dagligt i 3 måneder.

Motion: Løb og jogging skal undgås, indtil al hævelse er væk. Cykelture og gåture er tilladte, så snart du føler dig bedre tilpas, ofte efter et par dage. Mere anstrengende motion kan først genoptages efter 2 måneder.

Mulige bivirkninger og risici

Føleforstyrrelser: Brystvorten kan være følelsesløs eller overfølsom pga. nervestimulation. Dette går ofte i sig selv efter nogle måneder, hos nogle få er det vedvarende.

Ar: Arrene vil være skjult i i kanten af brystvorten. Det vigtigt at beskytte arrene fra solen i det første 1-1½ år for at undgå mørk pigmentering. Man skal bruge solcreme med minimum faktor 30. Arrene heler og modnes i op til et år, hvor de kan være røde og meget
synlige. Dette vil aftage i løbet af det første år. Vedvarende tydelige ar kan behandles med laser.

Asymmetri og indtrukket brystvorte: Der kan ses asymmetri pga. hævelse eller arvævsdannelse. Hvis der er hudslaphed eller overskydende hud, kan det være nødvendigt at fjerne denne. Dette kan bedømmes efter 3-6 måneder og vil I så fald resultere i synlige ar hen over brystkassen.

Varighed af resultat

Resultatet efter fjernelse af mandlige bryster er permanent med mindre du tager på/taber meget i vægt. Mindre tilpasninger i form af fedtsugning kan i sjældne tilfælde overvejes på et senere tidspunkt.

Gynækomasti FAQS

Normalt anbefaler vi, at patienter er mindst 18 år gamle, da kroppen skal have tid til at udvikle sig færdigt. Der kan dog være undtagelser, især hvis der er medicinske årsager til brystudviklingen.

Graden af gynækomasti bestemmes under konsultationen, hvor mængden af overskudshud, fedtvæv og kirtelvæv vurderes. Dette hjælper med at bestemme den mest passende løsning.

Kompressionsvesten skal bruges dag og nat i de første par uger efter operationen. Dette hjælper med at minimere hævelse og væskeansamling.

Undgå løft af tunge genstande og træningsformer, der belaster brystmuskulaturen i mindst 2 måneder. Løb og jogging er også frarådet, indtil al hævelse er aftaget.

Så længe der opretholdes en stabil vægt og man undgår medicin eller stoffer, der kan påvirke hormonniveauerne, er resultatet typisk permanent.

Edit Template

INFORMATION

Forud for en kosmetisk operation skal man til en forundersøgelse.

Du er velkommen til at medbringe en ledsager til din forundersøgelse.

Til forundersøgelsen kan du fortælle om dine ønsker og helbredstilstande. Kirurgen forklarer om ønsket kan opfyldes, og hvorledes det kan udføres. Man har 7 dages lovpligtig betænkningstid før en kosmetisk kirurgisk operation kan foretages.

Book en uforpligtende konsultation nu eller kontakt os for nærmere information og spørgsmål:

Telefon: 47 33 00 30

E-mail: info@agata-privathospital.dk

Edit Template

Klar til forandring?

Start med en uforpligtende forundersøgelse

Del din betaling op

Lån op til 60.000 rentefrit
Låne-eksempel:
Kreditbeløb 35.000,- kr. Løbetid 44 måneder. Månedlig afdrag 899,- kr. Debitorrente 0%. ÅOP 5.91%.
Samlet kreditomkostninger: 3.906,- kr. Samlet beløb til tilbagebetaling 38.906,- kr.
I samarbejde med Resurs Bank tilbyder vi
Rentefrit lån til din operation
AGATA Privathospital tilbyde rnu i samarbejde med Resurs Bank rentefrit lån. Du kan derfor låne helt rentefrit op til 60.000 kr. og du bestemmer selv, hvor meget du vil afdrage med.
Hos AGATA Privathospital tilbyder vi dig i samarbejde med Sundhed+
En attraktiv betalings­ordning
der gør det muligt at dele betalingen for din behandling op i mindre bidder.
Edit Template
Edit Template
AGATA - Nordsjællands Privathospital