Udskiftning af bryst proteser
Intet brystimplantat holder evigt, og gennemsnitstiden til udskiftning ligger omkring 10-15 år. Når det er sagt, er den gamle regel om, at et brystimplantat skal udskiftes hvert årti, ikke længere helt dækkende, fordi operationsteknik og protese-kvalitet er blevet bedre.
Hvis du er tilfreds med udseendet og følelsen af dine brystimplantater og ikke oplever komplikationer kan nogle holde 20 år eller somme tider endnu længere. Men hvis du er utilfreds med udseendet eller følelsen af dine bryster eller lider af en komplikation er det tid til at planlægge en konsultation om udskiftning.
Komplikationer kan være:
- Hævelse
- Asymmetri
- Fejlstilling (implantatet er faldet ud af position under brystfolden eller ud mod armhulen)
- Hærdning af kapslen omkring implantatet
- Hul på det ene eller begge implantater
Andre grunder til at foretage udskiftning af implantater er:
- Utilfredshed med udseendet af dine nuværende brystimplantater
- Æstetiske præferencer ændrer sig med alderen
- Behov for et brystløft for at imødegå hængebryster, der kan skyldes alder, graviditet, vægtøgning eller vægttab
- Ønske om større eller mindre bryst-størrelse
- Ønske om bedre kavalergang eller mere naturlig følelse af brysterne med fedt (hybrid-bryster)
- Ønske om at skifte fra noprede til glatte brystimplantater
- Ønske om at udskifte implantat-typen eller faconen på implantaterne
Konsultation
De vigtigste formål med en konsultation om udskiftning er at vurdere evt. problemer med nuværende proteser og vælge nye passende implantater, tage stilling til implantat-placering og vurdere, om der er behov for evt. brystløft, fedttransplantation, eller en anden korrigerende operation samtidig. Under konsultation vurderes din barm og figur, og der ydes information om diverse valgmuligheder, som afhænger af dit udgangspunkt og ønsker. I samråd med dig vælger vi den bedst mulige type af operation, og der aftales evt. tillægs-behandlinger og tiltag for at optimere og vedligeholde resultatet.
Valg af implantat
De grundlæggende principper til valg af implantat og forventet resultat efter en implantat-operation kan opsummeres som følger:
- Det eksisterende brystvæv må ikke beskadiges ved at vælge for tunge implantater
- Implantaterne skal passe til den eksisterende brystanatomi og brystkassens form, for at undgå at implantaterne glider til armhuler eller rører hinanden i midten
- Brystvorten skal sidde på toppen af brystkurven efter en vellykket operation
- Efter operationen skal der ikke være hængende brystvæv over implantaterne
- Det skal forsøges at skabe et slutresultat hvor brysterne er symmetriske i volumen, form og brystvorteplacering
- Man må helst ikke kunne føle brystimplantatet. Derfor vælges ofte bløde implanter, der placeres delvist under brystmusklen
- Implantater over 300g er tunge og forøger derfor risikoen for hængende bryster, også efter et brystløft.
Valg af implantat form
Der findes to former for implantater; runde og dråbeformede (anatomiske).
Både runde og anatomiske implantater er fyldt med skærefast silikone. Det betyder, at silikonen ikke ”løber ud”, hvis der kommer hul på implantatet. Mentors implantater er implantater af høj kvalitet. De findes i 3 fastheder (cohesiviteter); cohesive 1 er de blødeste, mens cohesive II og III er mere faste og holder formen bedre og er lidt mere robuste. Dråbeformede implantater er altid cohesive III og er derfor fastere.
De fleste unger kvinder ønsker runde implantater, der giver optimal fylde med pæn kavalergang. Dråbeformede implantater ønskes oftest, hvis patienten efterspørger et mere “natural look” og i tilfælde af implantat-placering ovenpå brystmusklen.
Valg af implantatets placering
Somme tider kan det være hensigtsmæssigt at ændre implantatets placering fra oven på musklen til under musklen i forbindelse med en udskiftnins-operation.
Implantat-placering under brystmusklen er at foretrække, når kvinden er slank, så implantaterne ikke kan mærkes uden på huden.
For at implantaterne kan placeres på forsiden af brystmusklen bag brystkirtlen skal der minimum være 2 cm tykt kirtel- og fedtvæv, hvorved der er minimal risiko for, at implantaterne vil kunne mærkes uden på huden.
Hvis du har tunge og lidt hængende bryster, kan man med fordel lægge implantaterne bag kirtelvævet for at nedsætte risikoen for den såkaldte ”double bubble” deformitet.
Operations ar
De fleste implantater er lagt ind via folden under brystet. Hvis der skal laves en simpel udskiftning anvendes det samme ar under udskiftnings-operationen.
Nogle implantater er lagt ind via brystvorten. Hvis der samtidig skal laves brystløft kan implantaterne lægges ind igennem en snit i kanten af brystvorten. Derved undgås to ar. Hvis der er behov for større brystløft, vil der også være ar vertikalt på brystet og evt. i brystfolden
Implantater lagt ind via armhulen udskiftes gennem snit i folden under brystet, da kirurgen har bedre oversigt og samtidig kan tjekke og korrigere evt. fortykket kapsel eller fjerne al silikone, hvis der er lækage af implantaterne.
Operationen
Inden operationen er der taget fotos, og kirurgen laver optegninger. En simpel implantat-udskiftning tager ca. en time. Kapseldannelse eller hul på proteserne forlænger operationstiden. Hvis der samtidig skal laves et brystløft og/eller fedtinjektion til hybdrid-bryst, kan operationen tage op til 3-4 timer. (Læs mere om Hybrid-brystforstørrelse).
Der lægges et snit som aftalt med kirurgen. Herefter tilpasses lommen til implantaterne i det niveau som er aftalt. Kirurgen lægger derefter de nye implantater ind på deres plads, væv og hud bliver herefter syet sammen i flere lag og der laves brystløft og/eller fedttransplantation, hvis det er aftalt. Der lægges somme tider dræn til fjernelse af væskeansamling eller sivning.
Når operationen er overstået, vækkes du og vil være i stand til at sidde og stå på egne ben. Du gives den støttende BH på og flyttes herefter til opvågningsstuen.
Varighed og garanti
Gennemsnitlig tid for udskiftning af implantaterne ligger på 10-15 år.
AGATA yder 1 års garanti for implantat ruptur og grad 3 kapsel skrumpning. I denne periode vil nye implantater og operation være uden omkostninger for patienten.
Der er mulighed for at forlænge garantien til i alt 5 år ved at tegne forsikring. Garanti på kapseldannelse bortfalder dog, hvis der tidligere har været svær kapseldannelse.
Implantat ruptur skal være verificeret inden kirurgi ved hjælp af en MR-scanning fra en accepteret klinik, hvilket skal betales af patienten selv.
Fra 5-10 år er der fabriksgaranti på Mentor implantaterne for ruptur og lækage. Denne garanti dækker et sæt nye implantater uden omkostning. Patienten dækker selv omkostninger til udskiftningsoperationen.
Kontakt os for mere information
Ønsker du at høre mere om en udskiftning af bryst implantater eller ønsker du at bestille tid til en forundersøgelse, er du velkommen til at ringe til os på telefon, sende en e-mail eller klikke på book forundersøgelse i boksen til højre.