Brazilian butt lift – BBL
Et Brazilian butt lift (BBL) er en form for kropsmodellering (body contouring), hvor ballerne bliver formet efter dine ønsker. Med en BBL operation får du altså fyldigere baller, der passer til din krop.
Brazilian butt lift med eget fedt
Brazilian butt lift er en form for kropsmodellering (body contouring), hvor man former ballerne med eget fedt. Det er en genial 2-i-1 behandling, fordi man får dobbelt belønning – nemlig både fedtsugning med fjernelse af fedt fra områder på kroppen, hvor man har for meget af det, og flytning til områder, hvor der mangler fylde og facon eller er buler og furer, der skal rettes ud.
Baller kan være A-formede, V-formede eller firkantede eller en kombination.
Med kropsmodellering kan man på én gang opnå både en slankere talje, kurvede linjer over hofterne og en rundere bagdel – populært kaldet “timeglasform”.
Som udgangspunkt kan en brazilian butt lift udføres på alle kvinder, som har mindst 500 ml ekstra fedt på kroppen, der kan fjernes ved en fedtsugning.
Hvem er bedst egnet til en BBL operation?
Efter mange års erfaring med fedttransplantation viser det sig at det bedste resultat opnås på følgende typer kvinder:
- kvinder med manglende volumen eller facon på ballerne
- kvinder som ønsker fedtsugning og samtidig ønsker lidt mere fyldige baller
- kvinder som har asymmetri eller indkærvninger og ønsker at udligne forskellen med fedtinjektion.
Den maximale mængde fedt, som kan transplanteres til hver balle under én operation er omkring 800 ml og afhænger af din kropsbygning.