Ansigtsløft (Facelift) – Naturlige og Langtidsholdbare Resultater
Et ansigtsløft, også kaldet facelift, har til formål at genskabe ansigtets naturlige konturer og skabe et mere friskt, harmonisk og ungdommeligt udtryk.
Med alderen mister huden gradvist sin elasticitet, samtidig med at produktionen af kollagen og elastin falder. Hudens struktur bliver tyndere, og tyngdekraften samt tab af volumen i ansigtet kan føre til slap hud, dybere folder, hængende kæbelinje og et mere træt udseende. Faktorer som solskader, rygning, stress, større vægttab og livsstil kan yderligere fremskynde aldringsprocessen.
Hos AGATA Privathospital tilbyder vi forskellige typer ansigtsløft, fordi ingen ansigter ældes ens. Ansigtets aldringsproces udvikler sig forskelligt fra person til person og påvirker forskellige områder i forskellig grad.
For mange begynder de første synlige aldringstegn i starten af 40’erne, mens forandringerne ofte bliver mere markante i 50’erne. Derfor tilpasses hvert facelift individuelt ud fra ansigtets anatomi, hudens kvalitet og dine ønsker til resultatet.
Hos AGATA Privathospital udføres ansigtsløft primært med den avancerede Deep Plane Facelift-teknik, som er en af de mest moderne og effektive metoder inden for ansigtsforyngelse.
HVEM KAN HAVE BEHOV FOR ET ANSIGTSLØFT?
Et ansigtsløft kan især være relevant, hvis du:
- har mistet en veldefineret kæbelinje og oplever begyndende eller tydelige “hamsterposer”
- har løs hud eller lodrette strenge på halsen
- oplever dybe folder fra næse til mundvige (nasolabiale folder)
- har hængende områder ved kinderne eller et tungt ansigtsudtryk
- har slap hud omkring kæber og nederste del af ansigtet
- oplever hudoverskud på øjenlåg, lavt siddende øjenbryn eller poser under øjnene
- føler, at dit ydre udtryk ikke længere afspejler, hvordan du har det indeni
Et ansigtsløft handler ikke kun om at se yngre ud, men også om at føle sig mere veltilpas og genfinde selvtilliden. Det er vigtigt at have realistiske forventninger og vælge en erfaren plastikkirurg, der kan vurdere dine behov og skræddersy behandlingen, så resultatet bliver naturligt, elegant og langtidsholdbart.
FØR & EFTER BILLEDER






Værd at vide om ansigtsløft
Hvad er et Deep Plane Facelift?
Et Deep Plane Facelift går dybere end et traditionelt ansigtsløft, da der arbejdes med de underliggende vævsstrukturer og ikke kun hudens overflade. Dette giver et mere naturligt resultat uden et stramt eller opereret udtryk.
Ved denne teknik løftes ansigtets dybere lag, hvilket forbedrer:
- Slap hud i kinder og kæbelinje
- Dybe nasolabiale folder
- Hængende mundvige
- Løs hud på halsen
- Tunge kæbelinjer og “jowls”
- Generelt træt og aldrende ansigtsudtryk
Resultatet bliver et mere naturligt, balanceret og langtidsholdbart løft.
Snittene placeres diskret omkring hårgrænsen og foran samt bag øret, så arrene bliver så usynlige som muligt. Ved behov kan operationen kombineres med eksempelvis halsløft, øjenlågsoperation eller fedttransplantation for et mere komplet resultat.
Et ansigtsløft varer typisk mellem 3 til 6 timer, afhængigt af operationens omfang, og udføres som regel i fuld bedøvelse på AGATA Privathospital.
Efter operationen observeres du i rolige og eksklusive omgivelser, og ved større indgreb er overnatning en del af forløbet for optimal komfort og sikkerhed.
Forberedelse til ansigtsløftning
En grundig forberedelse er vigtig for at sikre det bedste og mest sikre resultat ved et ansigtsløft.
Ved din forundersøgelse gennemgår du sammen med plastikkirurgen dine ønsker, forventninger og muligheder. Der foretages en grundig vurdering af ansigtets anatomi, hudens kvalitet og graden af aldringsforandringer, så behandlingen kan planlægges individuelt.
Du informeres om selve operationen, bedøvelse, forventet helingsforløb, mulige risici samt det forventede resultat. Konsultationen foregår altid med den plastikkirurg, der skal udføre operationen.
Inden operationen anbefales det, at du:
- stopper med rygning minimum 4 uger før og efter operationen
- undgår blodfortyndende medicin og visse kosttilskud efter aftale med kirurgen
- holder kroppen sund og stabil uden større vægtudsving
- planlægger ro og restitution i dagene efter operationen
- sørger for hjælp til transport hjem efter operationen
- følger alle præoperative instruktioner fra klinikken nøje
Ved kosmetiske operationer er der lovpligtig betænkningstid, så du har god tid til at træffe den rigtige beslutning.
Hos AGATA Privathospital prioriterer vi tryghed, ærlig rådgivning og realistiske forventninger, så du føler dig godt forberedt gennem hele forløbet.
”Patientinformation vedr. operationer i fuld eller lokal bedøvelse”.
Forventet resultat af ansigtsløftning
Et ansigtsløft har til formål at genskabe ansigtets naturlige konturer og skabe et mere friskt, harmonisk og ungdommeligt udtryk – uden at ændre, hvem du er.
Resultatet afhænger af hudens kvalitet, ansigtets anatomi, alder samt den valgte operationsteknik. Med den avancerede Deep Plane Facelift-teknik opnås ofte et mere naturligt og langtidsholdbart resultat, fordi de dybere vævsstrukturer løftes og repositioneres frem for blot at stramme huden.
Et ansigtsløft kan typisk forbedre:
- slap hud langs kæbelinjen
- tunge kæbelinjer og “jowls”
- dybe nasolabiale folder
- hængende mundvige
- løs hud på halsen
- et generelt træt eller tungt ansigtsudtryk
Målet er ikke at skabe et stramt eller kunstigt udseende, men et diskret og elegant løft, hvor du ser mere veludhvilet, frisk og naturligt yngre ud.
Hævelse og spænding i huden er normalt i den første periode efter operationen, og det endelige resultat vurderes typisk efter flere måneder, når vævet har lagt sig helt til ro.
Resultatet af et ansigtsløft er langtidsholdbart, men stopper ikke den naturlige aldringsproces. Derfor handler behandlingen om at skrue tiden tilbage – ikke stoppe den.
Typer af ansigtsløft hos AGATA Privathospital
Ved ansigtsløft har vi typisk fokus på fire hovedområder af ansigtet:
Øvre ansigtsløft
Her fokuseres der på panden, tunge øjenbryn, rynker ved øjenkrogene og et træt eller tungt udtryk omkring øjnene. Målet er at skabe et mere åbent, friskt og udhvilet udseende.
Midtansigtsløft
Her er fokus på hængende kinder, tab af volumen og dybe folder omkring næse og mund. Et midtansigtsløft kan genskabe den bløde og naturlige overgang mellem øjne og kinder.
Nedre ansigtsløft
Denne behandling fokuserer på løs hud omkring kæbelinjen, hagen og de såkaldte “hamsterposer”. Målet er at genskabe en mere markeret og elegant kæbelinje.
Halsløft
Ved et halsløft arbejder vi med løs hud, lodrette strenge og tab af definition mellem hals, hage og kæbelinje. Målet er at skabe en mere harmonisk og skarp profil.
Mini facelift
Et mini facelift er en mindre omfattende og mindre invasiv behandling, som egner sig til patienter med lettere aldringstegn og begyndende slaphed i den nederste del af ansigtet.
Ansigtsløft uden synlige ar
Her kombineres ansigtsløft med fedttransplantation for at forbedre volumen, hudkvalitet og ansigtskonturer med fokus på et naturligt resultat og minimal synlig ardannelse.
Nefertiti Facelift
Denne avancerede behandling kombinerer et præ- og postoperativt forløb med et 3D Full Facelift, hvor hele ansigtets balance, volumen og struktur vurderes for at skabe et komplet og harmonisk resultat.
Uanset hvilken type facelift der vælges, er målet altid det samme: at løfte og repositionere ansigtets vævsstrukturer, genskabe tabt volumen og fjerne overskydende hud, så resultatet bliver naturligt, elegant og langtidsholdbart.
Klik på overskrifterne nedenfor for at læse mere om de forskellige typer ansigtsløft.
Øvre ansigt
Midt ansigt
Nedre ansigt
Halsløft
Mini ansigtsløft
Ansigtsløft uden ar
Nefertiti facelift
Øvre ansigt
I modsætning til et mini ansigtsløft, kræver et øvre ansigtsløft fuld bedøvelse. Her har vi fokus på behandling af tunge øjenbryn samt rynker ved øjenkrogene. Selve snittet bliver lagt indenfor hårgrænsen, og derfor bliver arrene med tiden usynlige, da håret vil dække det. Hensigten med det øvre ansigtsløft er at give pandeben og øjenbryn den ønskede position samt at fjerne overskydende hud.
Hvis du gerne vil eliminere rynker i panden og hæve dine trætte øjenbryn, så er denne operation målrettet dig. Du kan evt. optimere resultatet ved at kombinere med en operation af øvre øjenlåg.
Vi tilbyder også øjenbrynsløft, som er en mere simpel operation, som kun kræver lokalbedøvelse. Her lægger vi et fint, lille snit indenfor hårene i øjenbrynet, hvorefter vi fjerner den overskydende hud over brynene.
Midt ansigt
Ved et midt ansigtsløft lægger vi snittet i tindingen bag hårlinjen. Denne operation er til dig, som ønsker at få løftet kinden samt at få positioneret fedpuden i kinden i den ønskede position. Derudover udvisker vi de dybe rynker og linjer fra mundvig til næsefløj, hvilket giver et harmonisk og pænt resultat – arret bliver ligeledes usynligt med tiden.
I kombination med et midt ansigtsløft kan du tilføje en operation af de nedre øjenlåg, hvis du vil af med synlige poser og overgange mellem nedre øjenlåg og kind. I dette tilfælde lægges der et fint snit lige under de nederste øjenvipper langs øjenkanten. Hensigten er, at fjerne overflødig, slap hud og fedtposer fra de nedre øjenlåg. Under denne operation skal du som regel være i fuld bedøvelse.
Nedre ansigt
Det nedre ansigtsløft er den hyppigste form for ansigtsløft, som vi udfører på vores patienter. Med det nedre ansigtsløft retter vi både patientens kinder, kæbelinjen og i større eller mindre grad løs hud på halsen. Snittet her er lidt mere kompliceret, da det placeres over øret i hårgrænsen, hvor det bevæger sig ned langs folden foran øret og rundt om øreflippen, hvor det til sidst trækkes bagud langs hårgrænsen mod nakken.
Hvis du har uønskede og fremtrædende muskelstrenge på halsen, kan dette også korrigeres, da vi kan løfte muskelstrengene på hver sin side af halsen. Det nedre ansigtsløft kan foretages i både lokalbedøvelse og i fuld bedøvelse.
Halsløft
Vi kan også foretage et halsløft isoleret fra et ansigtsløft. Et halsløft er bl.a. henvendt til dig, der har meget overskydende løs hud på halsen. Derfor kan du også kombinere halsløftet med en fedtsugning, hvis der er meget fylde under huden på halsen.
Vi foretager halsløft på 2 forskellige måder og som regel altid i lokalbedøvelse:
- Ved den første metode laver vi et snit lige under hagen, hvor vi omfordeler den overskydende hud og muskelstrengene syes sammen indvendigt. Denne type operation af halsløft kræver dog, at du har en vis elasticitet i huden, så huden kan falde ordentligt på plads igen.
- Ved anden metode laver vi et såkaldt Z-formet snit lige foran på halsen, hvor vi også syer muskelstrengene sammen indvendigt og efterfølgende fjerner overflødigt hud og løfter halsen. Derefter syer vi arret sammen med den fineste, ultra tynde tråd. Inden for det første år efter operationen vil arret allerede være blegnet og pænt.
Mini ansigtsløft
Et mini ansigtsløft er som navnet antyder et mindre indgribende ansigtsløft, da huden her blot bliver trukket op samtidig med, at de underliggende løse strukturer ikke bliver fæstnet.
Det er en operation, som vi bl.a. foretager på patienter op til starten af 40’erne, som har begyndende aldersforandringer i ansigtet, men som ikke helt har behov for et ansigtsløft med dyb fæstning endnu.
Blandt ældre patienter, som har manglende elasticitet i huden, kan vores mini ansigtsløft også være en mulighed, hvis der skal rettes op på slap hud på kinder.
Arret bliver placeret foran øret.
Ansigtsløft uden ar
Denne type ansigtsløft er en kombination af fedtinjektion og et midt ansigtsløft, og foregår i fuld bedøvelse. Her bliver snittet lagt i området omkring tindingen bagved hårlinjen, hvorefter ansigtsløftet foretages. Vi giver herefter små fedtinjektioner til de områder på ansigtet, som har mistet volumen.
Nefertiti facelift
Vores Nefertiti facelift, også kaldet 3D full facelift er vores mest omfattende ansigtsløft som består af 3 trin, et før og efter selve operationen.
Trin 1
Det første step i behandlingen er hudoptimering før operationen. Hudoptimeringen foregår ved først en kemisk peeling suppleret med vores hudpleje produkter.
- Kemisk Peeling
- Hudpleje produkter
Trin 2
Selve operationen foregår i fuld bedøvelse og omfatter op til 14 områder på ansigtet og halsen.
- Udvidet halsløft inkl. dobbelt opstramning af halsmuskel på både for- og bagside
- SMAS-lift inkl. udglatning af overgang til nedre øjenlåg
- Jowls korrektion (hamsterposer)
- Øvre øjenlågsoperation
- Nedre øjenlågsoperation – advanced
- Tindingeløft (temporal lift) – advanced
- Øjenbrynsløft – endoskopisk
- Læbe rejuvenation
- Fedtsugning af hage
- Fedtsugning af hals
- Fedtinjektion inkl. stamcellebehandling til volumen restoration og rejuvenation
Trin 3
Det sidste trin i nefertiti facelift er den post-operative optimering. Forløbet varer op til et par måneder og består af regelmæssige vampyr eller laser behandlinger i ansigtet.
- Laser-behandlings forløb af ansigt og hals eller
- Vampyr-behandlings forløb af ansigt og hals
Kirurgiske teknikker ved ansigtsløft
Der findes flere forskellige teknikker til ansigtsløftning, som hver især fokuserer på specifikke områder af ansigtet og forskellige aldringstegn. Valget af operationsteknik afhænger af dine ønsker, ansigtets anatomi, hudens kvalitet samt graden af aldringsforandringer.
Hos AGATA Privathospital planlægges hvert ansigtsløft individuelt af en erfaren plastikkirurg med fokus på naturlige resultater, ansigtets balance og langtidsholdbar æstetik.
Den rette teknik vælges ud fra en samlet vurdering af dine behov og æstetiske mål – ikke ud fra en standardløsning.
Nogle patienter har primært behov for løft af kæbelinje og hals, mens andre ønsker forbedring af kinder, øjenområde eller hele ansigtets struktur og volumen. I mange tilfælde kombineres flere teknikker for at opnå det mest harmoniske resultat.
De mest anvendte teknikker omfatter blandt andet:
- Deep Plane Facelift
- SMAS Facelift
- Subkutant Facelift
- Endoskopisk Facelift
- Composite Facelift
Ved konsultationen gennemgår plastikkirurgen dine muligheder grundigt og rådgiver om, hvilken metode der bedst matcher dine ønsker og forudsætninger.
Målet er altid det samme: at skabe et friskere, mere ungdommeligt og naturligt udtryk – uden at ændre, hvem du er.
Subkutant facelift
SMAS facelift
Deep plane facelift
Composite facelift
Endoskopisk facelift
Subkutant facelift
En basal kirurgisk teknik, der fokuserer på at stramme hudlaget (dermis) uden at manipulere det underliggende SMAS-lag (også kaldet mini-facelift). Proceduren udføres ved små snit placeret langs hårgrænsen for at minimere synligheden af ar. Denne metode er mindre invasiv og er ideel til patienter med milde aldringstegn.
Velegnet til: Patienter med mild slaphed og overfladiske rynker, hvor der ikke er behov for dybere vævsbehandling. Det er også passende for yngre patienter eller dem med god hudelasticitet, der ønsker subtile forbedringer uden omfattende kirurgi.
Fordele:
- Kort Operationstid: Proceduren er mindre kompleks, hvilket resulterer i en kortere operationsvarighed.
- Hurtig Heling: Mindre invasive snit fører til hurtigere restitution og mindre ubehag efter operationen.
Resultater: Resultaterne er typisk mere subtile og kan være kortvarige, da de dybere lag af ansigtet ikke behandles. Hudens naturlige aldringsproces kan medføre, at slaphed og rynker gradvist vender tilbage over tid.
SMAS facelift
En metode, der løfter både huden og det underliggende SMAS-lag (Superficial Musculoaponeurotic System). Teknikken fokuserer på at genplacere og stramme de overfladiske lag i ansigtet uden væsentlig manipulation af de dybere væv. Ved at arbejde med SMAS-laget sikrer denne teknik en mere varig og naturlig forbedring af ansigtets konturer sammenlignet med subkutante facelifts.
Varianter:
- High SMAS Lift: Løfter midt-ansigtet og kinderne, hvilket giver et naturligt og ungdommeligt udseende.
- Low SMAS Lift: Fokuserer på nedre ansigt og hals, hvilket strammer kæbelinjen og reducerer løs hud på halsen
Velegnet til: Milde til moderate aldringstegn, yngre patienter samt patienter med mindre tungt væv eller tyndere hud med minimalt volumentab. Ideel for dem, der ønsker en diskret forbedring, da teknikken primært genplacerer de overfladiske lag og bevarer ansigtets naturlige bevægelighed.
Fordele:
- Mere Holdbare Resultater: Sammenlignet med subkutante facelifts giver SMAS facelifts mere langvarige forbedringer, da de dybere væv understøtter hudens stramning.
- Naturligt Udseende: Teknikken sikrer, at ansigtets bevægelighed bevares, hvilket resulterer i et mere harmonisk og naturligt udseende.
- Hurtigere Restitution: Da proceduren er mindre invasiv end et deep plane ansigtsløft, er helingstiden typisk kortere med færre komplikationer.
obs! Kræver en erfaren plastikkirurg
Deep plane facelift
En avanceret kirurgisk teknik, der udover at stramme huden løfter de dybere ansigtsstrukturer, herunder SMAS-laget og underliggende bindevævsstrukturer. Proceduren strækker og repositionerer disse dybere lag som en samlet enhed for at skabe et naturligt og langvarigt resultat. Deep Plane Facelift er mere omfattende end SMAS facelift og adresserer både hudens slaphed og de dybere muskler, hvilket resulterer i et mere harmonisk og ungdommeligt udseende.
Velegnet til: Moderate til svære tegn på aldring og patienter med et ønske om omfattende ansigtsforyngelse. Denne teknik er ideel for dem, der har betydelig slaphed, volumetab og ønsker markante, men naturlige resultater.
Fordele: Deep Plane Facelift tilbyder et naturligt udseende, et mere omfattende løft og langvarige resultater. Ved at løfte ansigtet som en samlet enhed, undgår deep plane ansigtsløft at skabe et alt for stramt eller “trukket”/”vindblæst” udseende og sikrer i stedet mere harmoniske og balancerede resultater. Den mere invasive karakter af deep plane ansigtsløftning betyder, at helingsprocessen kan tage længere tid, men de resulterende forbedringer er ofte mere markante og transformative sammenlignet med mindre invasive teknikker.
obs! Kræver en plastikkirurg med høj ekspertise
Composite facelift
En kompleks og avanceret form for deep plane facelift, der ikke kun strammer huden og SMAS-laget, men også løfter og repositionerer de dybere ansigtsstrukturer såsom muskler, fedtpuder og bindevævsbånd. Denne metode involverer en samlet løftning af ansigtsstrukturerne for at opnå en mere ekstensiv og harmonisk ansigtsforyngelse. Ved at arbejde med flere lag af væv sikrer composite facelift et naturligt og langvarigt resultat, der forbedrer ansigtets konturer og bevægelighed.
Velegnet til: Denne teknik er ideel for personer med betydelig slaphed og aldringstegn i flere områder af ansigtet, som ønsker omfattende foryngelse både omkring øjnene, i mellemansigtet og underansigtet. composite facelift er også velegnet til patienter med tykkere hud eller tungere ansigtsvæv, der kræver en robust løftetilgang. Teknikken er perfekt for dem, der ønsker markante, men naturlige forbedringer uden at opnå et “trukket” eller kunstigt udseende.
Fordele: Composite Facelift tilbyder et meget naturligt, tydeligt og balanceret resultat med lang holdbarhed. Ved at løfte ansigtet som en samlet enhed undgår denne teknik de overdrevent stramme eller “vindblæste” effekter, som nogle gange kan forekomme ved mindre omfattende facelifts. Den mere omfattende løftning resulterer i harmoniske forbedringer, der fremhæver ansigtets naturlige konturer og bevægelighed. Selvom proceduren er mere kompleks og invasiv, resulterer den i mere transformative og langvarige resultater sammenlignet med mindre omfattende teknikker.
obs! Kræver en plastikkirurg med høj ekspertise
Endoskopisk facelift
Endoskopisk Facelift er en minimalt invasiv kirurgisk teknik, der bruger et endoskop – et lille kamera – til præcist at visualisere og løfte ansigtets øvre og midterste dele. Proceduren løfter ansigtets hud og underliggende væv på en måde, der minder om det naturlige løft, man opnår ved at bære håret i en stram hestehale (ponytail løft), gennem små, strategisk placerede snit inden for hårgrænsen. Denne metode resulterer i mindre synlige ar, mindre traume til vævet og en hurtigere helingsproces.
Velegnet til: Denne teknik er velefnet til yngre patienter med milde aldringstegn. Det er særligt velegnet til dem, der oplever begyndende slaphed og overfladiske rynker i midt-ansigtet, som blot ønsker små subtile forbedringer uden omfattende kirurgi.
Fordele: Endoskopisk Facelift tilbyder flere fordele:
- Kortere Helingstid: Den minimalt invasive tilgang betyder, at man typisk oplever en hurtigere restitution og kan vende tilbage til dagligdags aktiviteter tidligere sammenlignet med mere omfattende facelift-teknikker.
- Små, Skjulte Ar: De små snit inden for hårgrænsen resulterer i næsten usynlige ar, hvilket forbedrer den kosmetiske æstetik af proceduren.
Resultater: Endoskopisk Facelift giver et begrænset resultat, der primært fokuserer på øvre og midterste ansigtsområder. Proceduren kan forbedre hudens fasthed og ansigtskonturer i mindre grad, men har ingen effekt på halsen eller det nedre ansigt. Resultaterne er subtile og bevarer hudens naturlige bevægelighed, hvilket gør teknikken bedst egnet til patienter med milde aldringstegn, som søger en diskret forbedring
Valget af ansigtsløft-teknik afhænger af dine individuelle ønsker, ansigtets anatomi og graden af aldring. Hos os vil en højt specialiseret og erfaren plastikkirurg vurdere dine behov og mål nøje. Med ekspertise inden for avancerede teknikker sikrer vi, at du får den løsning, der bedst opfylder dine forventninger og giver et naturligt resultat.
Hvor meget koster et ansigtsløft?
Prisen på et ansigtsløft afhænger af, hvilken type facelift du vælger, samt operationens omfang.
Den endelige pris fastsættes ved konsultationen, hvor plastikkirurgen vurderer dine behov og anbefaler den rette behandling.
Ansigtsløft / Facelift FAQS
Hvor lang tid tager en typisk ansigtsløftning, og hvad indebærer helingsprocessen?”
En typisk ansigtsløftning tager mellem 2 til 6 timer, afhængigt af kompleksiten. Efter operationen kan man forvente hævelse og blå mærker, som gradvist vil aftage over et par uger. De fleste patienter kan vende tilbage til arbejde og daglige aktiviteter indenfor 10 til 14 dage.
Er der nogen risici eller potentielle komplikationer ved at få en ansigtsløftning?
Ja, som med alle kirurgiske indgreb er der risici ved en ansigtsløftning. Disse kan inkludere infektion, blødning, arvæv, nedsat følsomhed eller ændringer i hudens følelse, og asymmetri.
Generelt er ideelle kandidater dem, der har slap hud i ansigtet og på halsen, men stadig har en vis hudelasticitet og en stærk knoglestruktur. Det er også vigtigt, at du er generelt sund, ikke ryger og har realistiske forventninger til resultatet. Før du beslutter dig for at gennemgå proceduren, bør du overveje dine motivationer, forventede resultater, potentielle risici, og selvfølgelig vælge en kvalificeret kirurg med erfaring indenfor ansigtsløftning.
Der findes adskillige ansigtsløftningsteknikker, som hver især fokuserer på specifikke områder og behov. En traditionel ansigtsløftning er den mest omfattende metode, der behandler tegn på aldring i hele ansigtet, fra tindingen rundt om øret til hårlinjen bagpå. For dem med mildere aldringstegn kan en mini-ansigtsløftning, som fokuserer på den nederste del af ansigtet, være passende. Derudover kan et midt-ansigtsløftning hjælpe med at løfte og stramme området under øjnene og kinderne. Til sidst kan et halsløft rette op på slap hud og problematikker som “kalkunhals”.
Resultaterne af en ansigtsløftning kan variere fra person til person, men generelt kan man forvente, at det holder i mange år. Selvom en ansigtsløftning kan “skrue tiden tilbage med 10 år” og forynge dit udseende, stopper den ikke aldringsprocessen. Med tiden vil naturlige aldringstegn igen begynde at vise sig.
Under den indledende konsultation vil plastikkirurgen vurdere dine ønsker, diskutere dine mål og dine forventninger. Du bliver derudover præsenteret for de mest passende løsninger. Du bør altid spørge ind til kirurgens erfaring, forventede resultater, helingsprocessen og se en masse før-efter billeder fra tidligere patienter.